Erhvervsterapi & supervision
I SUPERVISION & TERAPIHUSET tilbyder jeg erhvervsterapi og supervision til virksomheder, organisationer og fagprofessionelle, der arbejder med mennesker og komplekse opgaver.
Mit arbejde retter sig mod individuelle medarbejdere, teams, ledere og organisationer, der ønsker at styrke trivsel, arbejdsglæde, faglighed og bæredygtighed i arbejdslivet.
Tilgang
Når vi arbejder med mennesker, bruger vi os selv som det vigtigste redskab.
Derfor har vi brug for et professionelt og fortroligt rum, hvor vi kan stoppe op, skabe overblik og reflektere over vores praksis - og samtidig passe på både os selv, hinanden og kvaliteten i arbejdet.
Erhvervsterapi og supervision er rum, hvor vi med en nysgerrig og undersøgende tilgang ser på de problemstillinger, der har fået for stor plads i arbejdslivet.
Problemet forstås ikke som en del af personen, men som noget, vi sammen kan undersøge, forstå og skabe bevægelse i.
På den måde bliver det muligt at arbejde med udfordringer uden at individualisere eller placere skyld.
Vi ser på, hvordan problemstillinger påvirker hverdagen, relationerne og samarbejdet - og hvilken betydning de har for roller, faglighed og identitetsforståelse.
Samtidig undersøger vi de værdier, der er vigtige for den enkelte og for organisationen, og hvordan disse kan få større plads i praksis.
Former for supervision og samarbejde
Individuel supervision
Et rum til refleksion over konkrete situationer, dilemmaer og relationer i arbejdet - med fokus på indsigt, overblik, faglig dømmekraft, værdier og trivsel.
Gruppe- og teamsupervision
Et fælles refleksionsrum, der styrker samarbejde, fælles faglighed og arbejdskultur.
Særligt relevant ved arbejdspres, forandringer, komplekse opgaver eller behov for fælles retning.
Forløb kan tilrettelægges som individuelle samtaler, gruppeforløb, temadage eller løbende sparring - afhængigt af organisationens behov og kontekst.
Ved større personalegrupper deltager vi to supervisorer.
Jeg samarbejder her med en ekstern supervisor med et fælles systemisk og narrativt afsæt.
Effekt for organisationen
Erhvervsterapi og supervision kan bidrage til:
øget arbejdsglæde og trivsel
styrket arbejdsfællesskab
bedre samarbejde og kommunikation
større klarhed i roller, ansvar og faglig identitet
styrket fagligt fundament og professionel dømmekraft
forebyggelse af stress, sygefravær, udbrændthed og forråelse
fastholdelse af medarbejdere
nye perspektiver og handlemuligheder i arbejdslivet
Samarbejde og rammer
Samarbejdet tager altid udgangspunkt i dialog og en fælles afklaring af formål, rammer og forventninger.
Forløb kan foregå i organisationen, i Villa Rolighed eller online - alt efter hvad der giver bedst mening.
Der lægges vægt på tryghed, fortrolighed og respekt for både mennesker og opgave.
Videre dialog
Er du nysgerrig på, hvordan erhvervsterapi eller supervision kan understøtte netop jeres arbejdsplads, er du velkommen til at tage kontakt.
Der er mulighed for at tage en indledende dialog, hvor vi sammen kan drøfte behov og muligheder.