Psykoterapi for voksne

Psykoterapi er et rum, hvor du kan komme, som du er.
Uanset om du står midt i hverdagens tempo, i en livsovergang, i tvivl eller i et ønske om forandring, er her et sted at lande, trække vejret og finde tilbage til dig selv.

Psykoterapi behøver ikke udspringe af noget tungt eller akut.
For mange er det et bevidst valg om selvudvikling, refleksion og omsorg for sig selv - eller om at forebygge overbelastning, før noget bliver for svært.

Mange vælger terapi, fordi de længes efter mere klarhed, retning eller et liv, der er mere i tråd med egne værdier - særligt hvis man over tid er kommet på afstand af sig selv og det, der tidligere gav mening.


Et nærværende og undersøgende rum

Hos mig møder du et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen undersøger:

  • hvad der betyder noget for dig

  • hvilke værdier du ønsker at leve efter - og hvilke der måske er kommet på afstand

  • hvilke håb og længsler du bærer på

  • hvordan din identitetsforståelse er formet

  • hvilke fortællinger om dig selv der trænger til at blive styrket eller omskrevet

Samtalerne tager afsæt i din livssituation og tilpasses dit tempo, samt dine behov.

Hvad kan psykoterapi støtte dig i?

Psykoterapi kan blandt andet støtte dig i at:

  • skabe overblik og indre ro

  • forstå egne mønstre, reaktioner og identitet

  • styrke relationer og arbejde med grænsesætning

  • finde nye handlemuligheder

  • orientere dig i livsovergange og forandringer

  • leve mere i tråd med det, der virkelig er vigtigt for dig

For nogle handler terapien om at håndtere konkrete udfordringer.
For andre handler den om at stå stærkere i sig selv, udvikle større selvforståelse og leve et mere bevidst liv.


Rammer og former

Samtalerne kan foregå i Villa Rolighed, som naturbaserede samtaler (walk-and-talk) eller online via Zoom - alt efter hvad der passer bedst til din livssituation.

Fælles for alle samtaler er fokus på tryghed, faglighed og respekt for din integritet.



Videre dialog

Er du i tvivl om, hvorvidt psykoterapi er det rette for dig, er du velkommen til at tage kontakt.
Der er mulighed for at booke en uforpligtende telefonsamtale uden beregning, hvor vi sammen kan afklare behov og rammer.